De 369 nærbutikker i Dagli'- og LokalBrugsen klarer sig stadig over forventning i år. Det skriver Dansk Handelsblad.
Efter en pæn start på året er det ifølge direktør Jesper K. Andersen blevet endnu bedre i august, og kæden har nu i årets første otte måneder forbedret indtjeningen betydeligt i forhold til sidste år.
– Vi har haft en rigtigt god august. Lige nu er vi 32 pct. foran sidste år på indtjeningen - og væsentligt foran vores budgetter. Men vi havde heller ikke regnet med, at vi kunne klare os bedre i år end sidste år, siger han.
Jesper K. Andersen vil ikke oplyse det præcise beløb på overskuddet, men han er særdeles tilfreds med udviklingen i kæden, der samlet omsætter for ca. syv mia. kr. om året.
Læs mere i Dansk Handelsblad.